Gorillaer og gatekeepers skræmmer investorer væk fra iværksættere
Hvis der er noget som skræmmer potentielle investorer i iværksætter-virksomheder, er det når virksomhedens fremtidige succes afhænger af at få indgået aftaler med nogle (få) store virksomheder.
Mange iværksættere befinder sig i en situation hvor de ikke realistisk kan forvente at sælge virksomhedens produkter til slutkunderne direkte. I stedet bliver man nødt til at samarbejde med andre virksomheder som besidder de nødvendige kompetencer (og kapital). Dette kan eksempelvis være:
- Et produkt til forbrrugere (eksempelvis legetøj) hvor det er urealistisk at iværksætter-virksomheden selv sælger direkte til forbrugerne. Dette kræver et gigantisk distributions-netværk samt penge til markedsføring/reklame som ikke er en opgave det giver mening for iværksætter-virksomheden at opbygge. I stedet vil man forsøge at samarbejde med eksisterende legetøjs-distributører.
- Et produkt til virksomheder (eksempelvis en produktions-maskine). Det vil typisk kræve en global distributions- og service-organisation som iværksætter-virksomheden ikke har og man vil forsøge at samarbejde med eksisterende producenter/distributører.
Sådanne samarbejdsaftaler er helt naturlige for stort set alle iværksætter-virksomheder, og ikke noget som skræmmer investorer.
Hvad derimod skræmmer investorer er når iværksætter-virksomhedens fremtidige succes afhænger af der tidligt i forløbet indgås aftaler med nogle få store virksomheder. Eksempelvis hvis iværksætteren har et produkt men det kan kun komme til markedet hvis der indgås en distributions-aftale med en eller flere multinationale virksomheder der sidder og kontrollerer hele markedet. Investorer ved at sådanne situationer er meget uheldige fordi:
1. Det tager tid. Selv hvis du har et genialt produkt tager det typisk meget lang tid at få lavet en aftale med en multinational-virksomhed. der kan sagtens gå flere år før det sker, da man skal overbevise mange forskellige lag i organisationen før det sker. Og i den mellemliggende tid er der stor risici for at iværksætter-virksomheden bliver overhandlet indenfor.
2. Vil det lykkes? Store virksomheder er ofte meget lidt villige til at tage risici med nye produkter, specielt når det er noget som de ikke selv har opfundet. De vil gerne se produktet virke/sælge før de selv er interesseret i at tage produktet ind. Der er derfor stor risici for at det aldrig lykkes at få underskrevet aftalen med den enkelte “gorilla”. Og typisk er der kun få “gorillaer” inde i det enkelte marked, så hvis du ikke lykkes med de første 2-3 virksomheder er der stor chancen for at iværksætter-virksomheden aldrig kommer i gang.
3. Dårlige vilkår. Gorillaen er jo ikke dum. Den ved at den højst sandsynligt er den eneste chance for at iværksætteren kan få produktet på markedet. Så selv om man er villige til at indgå en aftale, kommer det ofte til at ske på for iværksætteren dårlige vilkår som igen betyder lavere afkast til investoren.
Så hvad kan du som iværksætter gøre hvis du står med et produkt der afhænger af en gorilla-aftale:
a. Kan du få produktet på markedet uden en aftale med en gorilla ? Eksempelvis ved at du i mindre skala enten selv kan bringe det til markedet (eksempelvis på et lille grografisk marked) eller at der findes nogle mindre alternative partnere ? Ideen er at man så kan “bevise” markedspotentialet uden at have aftalen på plads med gorillaen, og så derefter lave en aftale (på meget mere attraktive kommercielle vilkår)
b. Alternativt kan du undersøge om produktet har et potentielle i en nærliggende branche hvor det er lettere at få ud til slutbrugerne. Så selv om potentialet i denne branche er lavere end i den primære branche, kan det være den bedste vej til markedet. Når så potentialet i den alternative branche er bevist, vil det være langt lettere for dig at indgå en aftale med gorillaerne.
c. Nogle gange er der ingen alternativer. Her vil det typisk være nødvendigt for dig at få nogle interesse-tilkendegivelser fra de potentielle kunder (gorillaerne) før at investorer vil være interesseret.
Venture kapital investeringskriterier
Venture kapital fondes investeringskriterier er mere eller mindre generiske. Nedenstående 8 investeringskriterier er et godt eksempel på hvad en fond leder efter når de evaluerer iværksættere. Eksemplet er brugt med tilladelse fra Accelerace, der både fungerer som accelerator og som investor (via Accelerace invest).
Når Accelerace analyserer iværksætter-virksomheder bruger de følgende kriterier:
C1: The company provides new and unique solutions
- Development work completed successfully. Proto type is up and running
- Provides substantial new value, addresses a critical business need or substantial market opportunity
- Value proposition and technology cutting edge validated by leading industry authority
C2: The solutions are difficult to imitate
- Patent, knowhow, network, unique sourcing position or other methods to create entry barriers for competition.
C3: The solutions provided create high value for its users
- Substantially better than alternatives and competitors. No prohibitive switching cost.
- $ saved or improved quality, gross margin, excitement etc
- Possible strong position in users value chain
C4: A high number of international users are likely to benefit from the solutions.
- Significant growth rate in target market at dkk 1bn.
- International market approach
- Turnover potential > dkk100 million in investment period. Dkk 500+ on long term.
C5: The business model is solid and realistic.
- Demonstrated market acceptance by a number of successful initial pilot sales or dialogue with customers
- Potential to scale to a large number of customers, profitably.
C6: The sales and marketing strategy is complete, detailed and realistic.
- 1-year detailed plan and 2-5 year overall goals
- International roll-out.
- Focused and sequenced approach
- Comprehensive and validated by industry authority
C7: The management team is professional.
- Entrepreneur is capable of sustained intense effort.
- Entrepreneur is familiar with the market, especially if product innovation level is not unique.
- Managers show track record and comprehensive network
- 1-2 senior managers have potential to grow with the company
- Planned senior hires are identified
C8: The investment case is realistic and profitable
- Realistic 12-18 months cash flow budget, P/L and balance sheet
- ROI at 5-10 times investment within 6-8 years (if VC funding needed)
- Identified exit path at dkk 300+ million (if VC funding needed)
Iværksætter acceleratorer i Danmark
Acceleratorerne prøver, typisk via sparring med iværksætterne og ved at indrage acceleratorens netværk at få iværksætter-virksomheden til hurtigt at komme ud over rampen. En væsentlig del af dette arbejde består i at hjælpe iværksætterne med at få kapital. Typisk kommer acceleratorerne ikke selv med kapitalindskud, men de kan hjælpe med kontakt til potentielle investorer.
Iværksætter-acceleratorer for iværksættere er i stærk vækst. Efterhånden er der så mange iværksætter-acceleratorer, især i USA, at mange taler om en boble. Der er i de senere år også startet en del acceleratorer op for iværksættere i Danmark. Nedenstående er et forsøg på at lave en liste over de danske iværksætter acceleratorer der pt. findes.
Danske iværksætter-acceleratorer:
StartupBootCamp. På kun 2 år har StartupBootCamp positioneret sig somden absolut fremmeste accelerator for IT-virksomheder. Ikke kun i hele men efterhånden i hele Europa drevet frem af Alex Farcet. StartupBootCamp er nu affilieret med TechStars, som er en af de mest kendte inkubatorer i USA. Kort fortalt får iværksættere i StartupBootCamp et 3-måneders forløb, hvor man arbejder tæt sammen med et stort netværk af mentorer som hjælper virksomheden videre. Deltagerne kommer primært for sparringen men får også op til EUR 17.000 til at dække teamets omkostninger under forløbet. Til gengæld giver iværksætterne 8 % af aktierne i selskabet til Startupbootcamp.
Accelerace. Accelerace er et danskaccelerator-program til uværksættere i alle brancher – men en overvægt af tiltagere fra IT- som life sciences. Over 5 måneder får man sparring fra en række tilknyttede konsulenter. Deltagelse er gratis. Man angiver ikke nogle aktier til Accelerace til gengæld får iværksætteren ikke penge for at deltage. Virksomheder der har gennemført Accelerace-forløbet har mulighed for at ansøge Accelerace Invest om lån på op til 3 millioner kr. på meget favorable vilkår (10 % rente, ingen personlig hæftelse).
Scale IT. ScaleIT er en accelerator der forsøger at hjælpe danske hightech-virksomheder med at få succes på det amerikanske marked, ved at hjælpe dem igang i Silicon Valley. ScaleIT arrangeres af Innovation Center Denmark i smaarbejde med Udenrigsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. ScaleIT indebær et 12-ugers besøg i Silicon Valley for op til 10 danske iværksætter-virksomheder.
Growing Games. Growing Games er en accelerator målrettet spil-virksomheder. Forløbet arrangeres af Connect Denmark, ComputerspilZonen og konsulenthuset Manto. Du kan læse mere om Growing Games her.
Music2Business. Accelerator-forløb der er målrettet rytmiske musikere. Bag Music2Business står Bandakademiet, Manto A/S og Volcano Management i samarbejde med partnerne Gimle, STARS, KODA og Musikzonen. Projektet er støttet af Region Sjælland.
Cleantech Accelerator. Væksthus Hovedstadsregionen har startet et accelerator-program målrettet cleantech virksomheder. Læs mere om det her.
Vitus. Udenrigsministeriet har to Vitus-programmer for virksomheder der vil have fart på eksporten i henholdsvis EU og udenfor EU. Læs mere om Vitus her.
Acceleratorer for studerende med interesse i iværksætteri:
Sandbox - Århus Studentervæksthus.
WOFIE – Aalborg universitet. Et 5-dags program med workshops indenfor iværksætteri.
Der findes sikkert andre iværksætter acceleratorer. Send mig en mail, så tilføjer jeg dem til listen.
Pre-money valuation, post-money valuation og udvanding af iværksættere
Iværksættere bliver tit forvirret over begreber som pre-money valuation og post-money valuation, og hvordan det påvirker iværksætterens ejerandel (udvanding) i forbindelse med at der kommer eksterne investorer. Det er nu relativt simpelt at beregne – vi viser dig her hvordan.
Pre-money valuation: Når iværksættere skal forhandle en investering på plads med eksterne investorer (eksempelvis business angels eller VC fond) er værdien af virksomheden FØR der kommer ekstra kapital ind i virksomheden naturligvis vigtig. Det er den værdi som angiver hvor stor en andel af virksomheden som investor skal have til gengæld for deres kapital-indskud. Denne værdi kaldes populært for pre-money valuation.
Hvor stor din pre-money valuation er afhænger naturligvis af den pågældende virksomheds stadie og potentiale. Iværksætter-virksomheder som endnu kun er på idé-stadiet har typisk pre-money valuation på under 1 million kroner, iværksættere som er længere og som får finansiering fra eksempelvis business angels eller innovationsmiljøer får typisk pre-money valuation på 5-10 millioner, og iværksættere som er så langt og succesfulde at de opnår finansiering fra venture kapital fonde får typisk pre-money valuation på over 25 millioner kroner. Men som så meget andet er pre-money valuation når alt kommer til alt et spørgsmål om udbud og efterspørgsel: Hvor meget er investor villig til at betale for at blive medejer af den pågældende iværksætter-virksomhed!
Post-money valuation: Post-money valuation er blot pre-money valuation + det beløb der skal indskydes i den pågældende investeringsrunde. Så hvis iværksætter og investor er blevet enige om en pre-money valuation på 10 millioner kroner samt at investor skal indskyde 3 millioner kroner i virksomheden er post-money valuation i dette tilfælde 13 millioner kroner.
Typisk vil investorer i tidlige projekter skyde relativt lave beløb (under 1 million kroner) mens iværksættere der får støtte fra innovationsmiljøerne typisk henter ca 2-3 millioner kroner i kapital. Når det gælder venture kapital er hver investerings-runde sjældent under 15 millioner kroner da fondene ikke ønsker at investere meget lave beløb i hver virksomhed da det skaber for meget administration hvis venture kapital fonden skal administrere for mange små investeringer.
Udvanding /dilution: Udvanding er betegnelsen for hvor stor en andel af virksomheden iværksætteren “mister” når man får eksterne investorer ind. Det vil sige, hvis iværksætteren havde 100 % af virksomheden før kapital-indsprøjtningen hvor stor en andel af virksomheden ejer iværksætteren efter at have fået kapital.
Udvandingen er meget nem at beregne. Hvis du vil vide hvor stor en andel af virksomheden du ejer efter investerings-runden skal du bare bruge nedenstående formel:
% andel af virksomheden efter investerings-runden = Andel af virksomheden FØR runden * (pre-money valuation / post-money valuation)
Et eksempel på udvanding af iværksætteren: Iværksætteren ejer 100 % af virksomheden før investeringsrunden. Iværksætteren får får forhandlet en pre-money valuation på 10 millioner kroner og får samtidig investor til at indskyde 3 millioner kroner i virksomheden. Dette giver følgende beregning af udvanding:
% andel som iværksætteren ejer efter investerings-runden = 100 % (andel før runden) * (premoney valuation på 10 millioner kroner / post-money valuation på 13 millioner kroner). I dette tilfælde vil iværksætteren efter investeringsrunden eje 76,92 % af virksomheden.
Et par ekstra punkter som kan komplicere beregningerne af udvanding:
- Konvertible lån. Ovenstående eksempler er baseret på at investor indskyder egenkapital (køber en andel af aktierne/anparterne i virksomheden). Mange investorer investerer med konvertible lån. Så reelt lånes pengene ud til iværksætterens selskab mod en på forhånd fastsat rentesats, men investor har så en option på senere at omdanne lånet til aktier i selskabet (til en på forhånd aftalt aktiekurs). I sådanne tilfælde vil iværksætteren initielt stadig eje hele selskabet, men skal så indregne chancen for at investor senere omdanner lånet til en andel af virksomheden.
- Præference-aktier. Mange professionelle investorer får forhandlet klausuler om “likvidations-præference” ind i investeringsaftalen. Denne likvidations-præference betyder kort fortalt at investor ved exit får deres penge tilbage mere end én gang. Dvs. selv om investor eksempelvis ved exit kun ejer 20 % af aktierne, kan det ske at de modtager en langt større andel af salgsprisen. Dette skyldes at investorer med præference-aktier typisk først får deres indskud tilbage (før iværksætteren får nogle penge), og herudover stadig har ret til at få sin forholdsmæssige andel (eks 20 %) af det resterende beløb. Så hvis iværksætteren har investorer med præference-aktier vil han skulle lave en mere kompliceret beregning af hvor stor en andel af salgsprisen han kan forvente at investorerne vil modtage vil salg af virksomheden.
Venture Kapital investeringskriterier
Hver investerings-fond har sine egne specifikke investeringskriterier: Nogle investerer kun i specifikke brancher, andre investerer kun i virksomheder indenfor et geografisk område mens andre kun investerer i virksomheder der er i en speciel fase (eksempelvis at de har omsætning allerede.
Men der er alligevel 7 generiske investeringskriterier som stort set alle professionelle investorer kræver. Hvis din virksomhed ikke scorer godt på alle 7 områder, er det meget svært at få ekstern kapital.
Iværksætter: Test din idé inden du kontakter investorer
Alle iværksættere får nye idéer hele tiden. Mange af disse er dårlige ideer, forstået på den måde at det er nogen som ikke skaber “værdi”. Jeg selv er ingen undtagelse – jeg får konstant idéer til nye virksomheder, men langt hovedparten af idéerne er dårlige. En god måde at teste idéen er ved at svare på nedenstående fem spørgsmål, som enhver professionel investor vil have i baghovedet når der kommer en henvendelse fra en iværksætter. Du kan derfor også bruge dine svar på spørgsmålene som oplæg når du skal udarbejde dit investor-materiale.
Husk også at læse mit indlæg: Iværksætter – din idé er ingenting værd.
De fem spørgsmål iværksættere bør have svar på inden de kontakter potentielle investorer:
1. PROBLEM – løser du et tilstrækkeligt stort problem ?
Er der et vigtigt problem som du nu kan løse for kunderne ? Er problemet et som ikke er blevet løst tidligere fordi det har været for dyrt og/eller for ubekvemt for kunderne at få ordnet ?
Grunden til dette er vigtigt, er at du skal sandsynliggøre (for dig selv og investor) at der virkeligt er et reelt problem at løse. Der er utroligt mange opfindelser hvor det ikke er tilfældet, og hvor det kun er opfinderen som mener der er et problem. Et eksempel kunne være dengang i 1980érne hvor video-fasttelefonen blev opfundet. Det viste sig efterfølgende at der ikke var et reelt behov, og salget kom aldrig igang.
Den potentielle investor leder derfor efter data/argumenter der kan sandsynliggøre at der virkeligt er et behov for dit produkt. Dette kunne eksempelvis være at du har spurgt en masse kunder som eksplicit siger at de leder efter en løsning på problemet, eller at konkurrende løsninger har fået succes i andre dele af verden (som sandsynliggør at der er et marked for det i eksempelvis Europa.
Udover at vise at der et et problem for den enkelte kunde, skal du også vise at der er nok personer/virksomheder der har behovet til at der er et tilstrækkeligt stort marked. Her kan du bruge klassisk markedsanalyse til at påvise hvor mange der er i målgruppen.
2. LØSNING – har du en fornuftig løsning på problemet?
Har du fundet en unik måde at løse problemet på ? En måde som er mere simpel, billigere, mere bekvem for kunderne ?
Det hjælper jo ikke at nøjes med at finde et behov. Der er masser af “behov” i markedet som der endnu ikke findes gode løsninger på. Det er derfor dit job at overbevise den potentielle investor om at netop din løsning kan gøre dette.
En klassisk fejl som især teknologi-baserede iværksættere gør er at tænke for meget i “teknik” og for lidt i “løsning”. Dvs. når man præsenterer overfor investor kommer man op med flotte grafer der viser at din teknologi er 3 gange hurtigere end nuværende løsninger, i stedet for at fokusere på hvilken forskel dette gør for kunden. Eksempelvis: Vi kan spare kunden for X %, vi kan spare kunden for X timer etc. etc.
3. FORRETNINGSMODEL – hvordan kan du tjene penge på at sælge løsningen?
Du skal kunne overbevise investor om at der kan opbygges en fornuftig forretning omkring produktet, dvs. at der er en forretningsmodel som sandsynliggør at du også kan tjene penge på virksomheden.
Du skal derfor overbevise den potentielle investor om at du basalt set kan dække behovet til en lavere pris end kunderne er villige til at betale. Dette kræver IKKE kæmpe finans-modeller i excel som er en typisk fejl mange iværksættere gør! I stedet kan du med relativt få data og analogier overbevise at du kan dække behovet på en profitabel både.
Du skal også overbevise investor om hvordan du vil få virksomheden til at vokse. Der er ikke nok at dit produkt løser et globalt problem, hvis du eksempelvis har en forretningsmodel som ikke er skalerbar (dvs. en virksomhed som du ikke kan få til at vokse meget hurtigt samtidig med at den forbliver profitabelt). Et godt eksempel på en branche som ikke er skalerbar er service-branchen. Selv om du har et produkt i denne branche (eksempelvis en konsulentforretning) som i teorien kan dække behov i hele verden, er det bare meget svært at vokse globalt.
4. TEAM – har du de rigtige personer som kan gøre virksomheden til en succes ?
Professionelle investorer ved at værdien i opstartsvirksomheder ikke skabes blot ved at have en idé men ved at implementere idéen efterfølgende. Samtidig ved man også at langt hovedparten af alle opstartsvirksomheder bliver nødt til at ændre deres grundlæggende idé og strategi flere gange, inden de endeligt finder den model som de forhåbentligt får succes med.
Derfor betyder dit team meget. Investor vil have sikkerhed for at dit team har de nødvendige kompetencer og erfaring til at kunne implementere idéen når det kommer til stykket, og samtidig ændre idéen helt hvis det senere er nødvendigt.
5. PROFIT – hvornår kan din virksomhed blive profitabel ?
Hvor mange penge skal der investeres før din virksomhed bliver profitabel. Hvordan ser et worst-case scenarie ud ift. profitabilitet (tid/penge) ?
Den potentielle investor vil have et realistisk estimat på hvornår virksomheden bliver profitabel. Går der for lang tid bliver det meget svært at tiltrække den fornødne kapital, da det er de færreste investorer som ønsker at gå ind i opstartsvirksomheder som først forventes profitabel om eksempelvis 5-10 år. Dette er eksempelvis problemet for mange biotek-virksomheder.
Du skal derfor analysere forskellige måder til hurtig at få skabt omsætning og senere profit. Eksempelvis vha. kundefinansieret-udvikling, lancering af “Minimum Viable Product” i stedet for den forkromede model fra dag 1 etc.
Ovenstående liste er inspireret af Scott Anthony, “The Little Black Book of Innovation: How It Works. How To Do It”
Fortrolighedsaftaler
Advarsel: De fortrolighedsaftaler imellem iværksættere og investorer som jeg her viser er udelukkende til inspiration. Lad være med at sende eller underskrive nogen fortrolighedsaftaler hvis du ikke har styr på det. Med andre ord: Få hjælp af en advokat til at udforme en simpel fortrolighedsaftale med investor hvis du er det mindste i tvivl!
Inden du beder investor om at underskrive, så husk også lige at læse mit indlæg om hvorfor investorer ikke gider underskrive fortrolighedsaftaler med tilfældige iværksættere.
Jeg bliver ofte spurgt om jeg kan give eksempler på fortrolighedsaftaler (også kaldet NDAs på engelsk) imellem investorer og iværksættere. Nedenstående er eksempler på sådanne aftaler som jeg enten har været sender eller modtager af.
Fortrolighedsaftale imellem iværksætter og investor – eksempel 1
Fortrolighedsaftale imellem iværksætter og investor – eksempel 2
Fortrolighedsaftale imellem iværksætter og investor – eksempel 3
Fortrolighedsaftale imellem iværksætter og investor – eksempel 4
Husk nu at ovenstående fortrolighedsaftaler imellem iværksættere og investorer kun er til inspiration. Kontakt din advokat og få lavet en fortrolighedsaftale der passer til dine behov!
Business angels – så forskellige er de fra VC fonde
For de fleste iværksætter-virksomheder er det meget mere relevant at søge finansiering fra business angels end fra klassiske VC fonde. Derfor er det meget vigtigt at iværksættere gør sig klart hvor forskellige business angels tænker og agerer.
Egen kapital vs. andre folks penge
Business angels er typisk personer der har tjent deres egne penge som iværksættere eller chefer i større virksomheder. Det er derfor deres egne penge de investerer (og risikerer). De klassiske VC fonde er anderledes, her er langt hovedparten af kapitalen indskudt af eksterne investorer (eksempelvis pensionsfonde) så de managers/partnere der sidder i fonden primært investerer “andre folks penge”.
Denne forskel har stor betydning for hvordan business angels agerer. Idet det er deres egne penge, er der en tendens til at tage mindre risici end fondene. En business angel kan derfor godt være interesseret i et lav-risiko projekt som så omvendt ikke har det store milliard-potentiale. Dette kunne eksempelvis være investering i en service- eller distributions-virksomhed.
VC fonde tænker helt anderledes: De investerer kun i cases som kan blive meget store (typisk virksomheder som indenfor 3-5 år kan være flere hundrede millioner kr. værd) men omvendt er de også villige til at tage store risici. Derfor investerer de kun i virksomheder som er meget skalerbare, dvs. virksomheder som kan vokse ekstremt hurtigt og blive ekstremt profitable hvis de får succes. Dette gælder eksempelvis nogle områder indenfor IT, software og biotek.
Små vs. store investeringer
De fleste business angels har en relativ begrænset kapital til rådighed for investeringer i iværksættere (mange har max op til 5-10 millioner). For at sprede risici ønsker de ikke at investere hele beløbet i én enkelt virksomhed, men i stedet investere mindre beløb i flere forskellige virksomheder. Derfor kan de sagtens være interesseret i at indskyde små beløb, eksempelvis ned til 100.000 kr i en virksomhed.
VC fonde er helt anderledes. De har typisk imellem 500 millioner kr. og mange milliarder at investere, og har stadig et relativt begrænset antal ansatte til at varetage investeringerne (5-10 ansatte). For at gøre det i praksis bliver fonden nødt til at investere mange millioner kr. hver virksomhed, ellers vil den drukne i administration af de mange små-investeringer samtidig med at omkostningen til håndtering (advokater etc.) vil blive alt for høje. De fleste venture fonde investerer derfor minimum 10 millioner kr. per virksomhed. Dette gør også at virksomheden skal være meget langt (stor omsætning, færdigt produkt etc.) før det giver mening at kontakte en VC fond.
Kontrol og ejerandel
Da business angels ofte investerer relativt beskedne beløb stiller de ofte ikke de samme krav til at have en markant ejerandel og/eller kontrol over selskabet via bestyrelsesposter, veto-rettigheder etc. Nogle business angels vælger derfor også at syndikere investeringer i opstartsvirksomheder sammen med andre business angels. Derved får de tilsammen en markant ejerandel og derfor også mulighed for større indflydelse.
Venture kapital fonde har en meget anderledes tilgang. De ønsker som udgangspunkt ikke at blive majoritetsaktionærer og starter typisk med 20-30 % ejerandel. Men derfor har de alligevel næsten fuld kontrol over selskabet! VC fonde får skrevet diverse klausuler ind i investeringsaftaler og andre dokumenter som gør at de bestemmer rigtig meget. Dette gælder eksempelvis mht. ansættelse af personale, større investeringer, udbytte betaling etc.. Som iværksætter skal man derfor være klar over dette og indstillet på at give store indflydelse til VC fondene, ellers er det ikke her man skal søge finansiering.
Sådan skaffer du penge til at realisere din online eller mobil virksomhed
Gratis gå-hjem-møde om hvordan du som iværksætter kan skaffe finansiering til din nye online/mobil virksomhed.
Dette møde omhandler hvordan man kommer fra “idé” til virksomhed, med fokus på hvordan man skaffer kapital til to typer af virksomheder: Online (b2b/b2c sites, SaaS etc) og Mobil (Apps etc).
Mødet afholdes af Nicolaj Højer Nielsen som er serie-iværksætter og investor i adskillige start-ups (blandt andet Recon Instruments Inc. og CodeSealer Aps).
Nicolaj har herunder været med til at skaffe flere hundrede millioner kroner fra venture fonde, offentlige fonde og business angels igennem de sidste 10 år. På mødet deler Nicolaj ud af sine erfaringer og kommer med konkrete råd til hvordan og hvor man som iværksætter skaffer finansiering.
Hvor langt man skal være for at kunne skaffe eksterne investorer ? Hvor finder man de første investorer ? Hvordan tænker de forskellige investorer? Hvor meget er min virksomhed værd? etc. Krydret med real-life eksempler fra virksomheder jeg selv har være medstifter af og/eller investor i.
Dato: Fredag d. 2. marts
Tid: kl. 15-16.30
Sted: København (lokation bliver kommunikeret senere)
Pris: Gratis (no-show fee på kr. 500)
Efter mødet er der mulighed for at netværke 
TILMELD DIG VIA DENNE FORMULAR
Evt spørgsmål kan rettes til mig på mail (nhn@codesealer.com) eller mobil 25 46 25 80
Iværksættere: Det er ikke bankens skyld at I ikke kan skaffe kapital!
Den gentagne kritik af bankers manglende interesse i at låne penge ud til iværksættere er helt forfejlet: Banker er ikke sat i verden til at skaffe risikovillig kapital til iværksættere, og det er helt andre steder at en iværksætter skal få sin idé finansieret.
Mange iværksættere har meget svært ved at forstå at de ikke kan få et banklån til at finansiere realiseringen af deres forretningsidéer. Det skyldes imidlertid at banker har fokus på at finansiere nogle helt specielle projekter:
a) Projektet skal være lav-risiko. For da banken kommer med lån (fremmmedkapital) mod en på forhånd sat pris (rente) får banken ikke en andel af successen hvis virksomheden bliver ekstremt succesfuld. Med andre ord: Hvis de låner penge ud til en virksomhed som bliver det nye Skype, får banken stadig kun de eksempelvis 10 % i rente.
Dette gør at en meget stor andel af virksomheder ikke er relevante for banker at finansiere. Kun virksomheder hvor (den opfattede) risiko er meget lav vil banken yde lån, eksempelvis virksomheder som er i gang og kan vise en historik om omsætning og overskud. Lige netop det modsatte af nystartede virksomheder hvor der er meget store usikkerheder med hensyn til fremtidig omsætning og profit.
b) Banken skal kunne vurdere risko. Det er ikke nok at det “reelt” er et lav-risiko projekt. For banken skal samtidig føle sig tryg ved at finansiere projektet hvilken banken gør ved at lave en risiko-vurdering. Problemet er bare at de bankansatte populært sagt er rigtig gode til at vurdere kreditværdigheden for klassiske industri-virksomheder hvor pengene eksempelvis skal investeres i maskiner og ejendomme. Derimod har 99,99% af alle bank-ansatte ikke forstand på at vurdere risici i forbindelse med at låne penge til en software-virksomhed som skal ekspandere. Og det nemmeste for banken er derfor at sige nej til dette projekt, selv om det måske lever op til kravet om at være lav-risiko projekt.
Så hvis du er helt nystartet eller du er i en virksomhed med mange immateriale aktiver (de fleste IT-virksomheder eksempelvis) er der meget lille chance for at du får din virksomhed finansieret via et bank-lån. Det har ikke noget med Finanskrisen at gøre!
Staten har ikke helt forstået at banker ikke har kompetencerne til at yde lån til iværksættere Så for at “hjælpe” dem har man igangsat nogle initiativer som der bestemt er gode hensigter bag men som ikke altid fungerer i praksis:
- Kom-i-gang-lån. Her kan du låne op til 1 million kroner i banken, hvor du får Staten (Vækstfonden) til at kautionere for 75 % af et evt tab. Dvs. hvis du ikke kan betale og banken mister 100.000 kr, så dækker Staten 75.000 kr af tabet. For iværksættere kan problemet dog være at det stadig kræver at der er en bank som vil låne dig pengene, så selv om banken får 75 % af et evt. tab dækket kræver det stadig at banken “tør” at låne dig pengene (jf. bankerne manglende kompetencer til at vurdere immateriale aktiver).
- Vækstkaution. Endnu en statsfinansieret lånemulighed administreret af Vækstfonden. Denne er dog ikke så meget rettet mod iværksættere i de tidlige faser men mere til mellemstore virksomheder. Her kan man få Vækstfonden til at kautionere for op til 75 % af banklån op til 25 millioner. Men det kræver stadig at du kan overbevise banken først, så giver mange af de samme problemer som med kom-i-gang-lån.
Konklusion: For langt de fleste “vækst-iværksættere” er det ikke i banken du skal finde din finansiering. Du skal naturligvis undersøge om du har muligheden for et lån, som er meget lettere hvis du er en en klassisk industri-branche med fysiske aktiver. Hvis du ikke har det, kan du overveje om en af de statsgaranterede låneordninger kan være med til at få overtalt banken. Men langt de fleste vækst-iværksættere har bedre af at bruge tiden på alternative finansieringskilder (business angels, innovationsmiljøer, friends/family) end på at få et banklån.